Netværk
ESPON DANMARK NETVÆRKET

Netværk
ESPON DANMARK NETVÆRKET

Menu
ESPON er et samarbejdsprogram og netværk med fokus på fysisk planlægning og territoriel udvikling i Europa. ESPON leverer viden og læring til dannelse af politik, strategier og planer på alle niveauer og til alle aktører involveret i udvikling af regioner, byer og territorier.
Programmet har opbygget en omfangsrig portefølje af viden, værktøjer og aktiviteter, som kan findes på https://www.espon.eu. Her kan interesserede bl.a. tilmelde sig et nyhedsbrev. Lokale, kommunale, regionale og nationale aktører kan dertil søge om midler og hjælp til projekter igennem ESPON 2030 programmet, se nærmere på https://www.espon.eu/espon-2030/espon-2030-programme
For vejledning til ansøgningsprocessen, se slides med trin-for-trin guide: Hent slides.
VIGTIGT: Alle spørgsmål vedrørende mulige ansøgninger og ansøgningsproces bedes rettet på engelsk til ESPON sekretariatet på application@espon.eu. ESPON sekretariatet hjælper med dette og vejleder alle med interesse i at få støtte fra programmet. Vores rolle på Aalborg Universitet, som dansk kontaktpunkt i ESPON, er at formidle viden fra igangværende og afsluttede projekter til relevante danske aktører. Se mere herunder.
ESPON DANMARK
Den danske plads i ESPON varetages af Plan- og Landdistriktsstyrelsen, som har udpeget Aalborg Universitet ved nedenstående kontaktperson som det danske kontaktpunkt (European Contact Point – ECP) i ESPON-programmet. ESPON DANMARK har følgende roller:
- At formidle ESPON produceret viden, værktøjer og aktiviteter til aktører med interesse i national, regional og lokal udvikling og planlægning. Det gælder både ift. politikere, praktikere, andre interessenter, forskere og borgere.
- At samarbejde med ESPON netværket på tværs af landene og promovere transnationale samarbejder med og mellem regionale og lokale aktører.
- At fungere som national platform og åbent forum for alle med interesse i ESPON og regional og lokal udvikling. Derfor kalder vi det ESPON Danmark netværket.
Som en del af ESPON-programmet organiserer Aalborg Universitet og Bolig- og Planstyrelsen løbende arrangementer i Danmark, både fysisk og virtuelt, som dels informerer om programmet, og dels opsummerer projekter og viden fra tidligere og nuværende projekter med relevans for dansk kontekst. Nogle ESPON-projekter har danske eksempler og undersøgelser, mens andre har interessante resultater fra andre lande med relevans for udvikling og planlægning i Danmark.
Endelig kan man på ESPON’s webside finde en oversigt, hvor ESPON løbende indsætter publikationer med relevans for dansk og nordisk kontekst, se her: https://www.espon.eu/participate/espon-your-country/denmark