FORSKNINGSCENTER
Center for Fysisk Planlægning
FORSKNINGSCENTER
Center for Fysisk Planlægning
Steder skaber folk, og folk skaber steder. Bæredygtig stedsudvikling og planlægning handler derfor om samspillet mellem mennesker og de fysiske omgivelser. Det kræver indgående viden om miljømæssige, sociale, kulturelle og økonomiske forhold – og særligt de udfordringer og muligheder, der kan opstå på tværs af disse. Samtidig kræver det indsigt i, hvordan steder og områder kan ledes, reguleres og forvaltes og det stiller store krav til koordinering og facilitering af samarbejde mellem mange aktører og borgere.
I Center for Fysisk Planlægning fokuserer vi på alle skalaer og typer af steds- og arealudvikling og særligt på den strategiske og fysiske planlægning af steder og områder. Denne brede forståelse af fysisk planlægning betyder, at vi ser på feltet gennem mange ”linser”, både som politik og styring, jura og regulering, sociologi, teknologi og grunddata, design, økonomi, m.m. Det giver os en god baggrund for at diskutere forandringer af steder fra idé til virkelighed og gennem en variation af værktøjer, redskaber og plantyper. Vi tror på, at det er gennem øget koordination mellem discipliner og tværsektorielle samarbejder, at vi bliver bedre til at fremme en bæredygtig stedsudvikling.
Centret består primært af forskere fra forskningsmiljøerne PLUS (Planning for Urban Sustainability) og LAND (Land Management and Governance) ved Institut for Bæredygtighed og Planlægning på Aalborg Universitet, se mere om os herunder. Vi har dertil et omfattende netværk indenfor både forskning, undervisning og praksis i Danmark, og internationalt er vi eksempelvis medansvarlige for PLANNORD netværket (planlægningsforskere og -praktikere i Norden) og AESOP-Nordic Planning, se PLANNORD og AESOP-Nordic Planning siderne.
LINKS til Netværk og Projekter
Vi har følgende medlemmer