Spring til indhold
Forside

Om

Institut for Bæredygtighed og Planlægning

Om

Institut for Bæredygtighed og Planlægning

Instituttet blev oprettet i 1975 og er i dag placeret i både Aalborg og København på to dejlige lokationer på havnefronten. Vi er over 250 ansatte fordelt på både videnskabeligt og administrativt personale, og vi har lige omkring 1200 studerende fordelt på vores campusser i København og Aalborg.

Vores forskning og uddannelser er forankret inden for bæredygtighed og grøn omstilling.

Det betyder, at vi forsker i cirkulær økonomi, teknologi, by-, energi- og miljøplanlægning, men også bæredygtig omstilling og design.
Bæredygtighed kommer til udtryk i vores arbejde med miljøvurdering og havforvaltning. Men også når vi inden for landmåling og arealanvendelse arbejder med naturgenopretning og klimatilpasning.

Samfundet udvikler sig hele tiden digitalt, og vi har derfor også fokus på ansvarlig teknologiudvikling, som tager afsæt i virkelighedens problemstillinger. Den problemorienterede tilgang og et tæt samarbejde med erhvervslivet og offentlige institutioner er grundstenen i alle vores uddannelser. Vores ingeniøruddannelser er desuden blandt de bedste i Europa.

 

I 1975

blev Instituttet oprettet og er i dag placeret i både Aalborg og København

1200 studerende

fordelt på vores campusser i København og Aalborg

49 studerende

er indskrevet i PhD programmet

Vores forskning og uddannelser er tværfagligt funderet og giver en unik kombination af teknologi- og samfundsforståelse, som danner grundlag for uddannelsen af fremtidens arbejdsstyrke