Lone Kørnøv: AAU er ikke bare en arbejdsplads for mig

Af Lea Laursen Pasgaard, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Stine Heilmann. Grafik: Søren Emil Søe Degn

Kunne det ikke være noget for dig at skrive en ph.d.? Dét spørgsmål blev Lone Kørnøv flere gange stillet af sine undervisere, da hun i halvfemserne læste til civilingeniør på AAU. Først svarede hun nej. Hun ville hellere bruge sin uddannelse uden for universitetets mure. Men hendes dybe passion for faget voksede, og undervisernes insisteren fortsatte.

”Et år blev jeg ansat som undervisnings- og forskningsassistent, og så endte det til sidst med, at jeg takkede ja. Så det var meget på opfordring fra nogle af dem, der senere blev mine kolleger, og deres tro på mig, der gjorde det. Kombineret med, at jeg hurtigt blev meget engageret i selve faget,” fortæller Lone Kørnøv, som er professor i miljøvurdering på Institut for Bæredygtighed og Planlægning og leder af det Danske Center for Miljøvurdering ved AAU.

Det er i dag 35 år siden, Lone Kørnøv begyndte sine studier på AAU. Dermed har hun været en del af universitetet i mere end halvdelen af dets levetid. I år fejrer AAU 50-års jubilæum, og i den forbindelse har AAU Update interviewet en række ansatte om deres forhold til universitetet – og ønsker for jubilarens fremtid. Lone Kørnøv er en af dem, og hun fortæller, at det var gruppearbejdet, som i sin tid fik hende til at søge mod AAU.

”Nu er det jo mange år siden, men jeg tror, at det altid har været en del af mig, at jeg tror rigtig meget på fællesskabets mulighed for at gøre en forskel. Langt mere end individets. Og det er sådan, jeg stadigvæk fungerer, sådan jeg arbejder, og sådan jeg lever mit liv. Mon ikke, det også var det, der lå i det dengang – i en eller anden purung forståelse,” husker Lone Kørnøv.

Professoren er – med egne ord – en af de mærkelige, der virkelig elsker sit arbejde. Gennem årene har hun fået flere attraktive jobtilbud, og hun har også arbejdet uden for universitetet undervejs. Alligevel er hun blevet på AAU.

”Der er for mig en ret dyb følelse af meningsfuldhed, tilknytning og ansvar. AAU er ikke bare en arbejdsplads for mig. Det er også et sted, hvor jeg efter 30 år har investeret utrolig mange timer og en betydelig mængde energi – både personligt og fagligt,” fortæller Lone Kørnøv.

Gennem årene har hun været med til at skabe og præge nye forskningsmiljøer, uddannet et utal studerende og skabt nogle netværk og relationer, som betyder, at hun oplever at kunne meget som forsker.

Selv siger Lone Kørnøv, at hun godt ved, at vi i dag lever i en tid og i en branche, hvor mobiliteten hyldes, men for hende har kontinuiteten og det, at hun har valgt at blive på AAU, været en kæmpe gave. Blandt andet i form af indflydelse.

Brobygger mellem teori og praksis

Lone Kørnøv mener, at hun har haft en helt fantastisk og unik mulighed for at kunne bygge bro mellem teori og praksis – mellem forskning og samfund.

”For mig har det været en af de mest tilfredsstillende dele af mit arbejde – at kunne bringe forskningsresultater ud i verden, hvor de har kunnet gøre en reel forskel. Det er en fantastisk følelse, at mit og mine kollegers arbejde har konkret betydning og er med til at skabe nogle positive forandringer,” siger hun.

Resultater og positive forandringer kunne hun sikkert også have skabt på andre arbejdspladser, andre universiteter. Men det er Lone Kørnøvs hypotese, at AAU’s problembaserede tilgang og nære kontakt til det omgivende samfund har givet hende nogle særlige forudsætninger for at kunne bygge bro mellem universitet og samfund.

”Den tætte kontakt til det omgivende samfund er en del af universitetets DNA, og det, tænker jeg, er en virkelig positiv medspiller i forhold til at gøre en positiv forskel,” forklarer hun.

Viden forpligter

AAU’s mission om at skabe viden for verden og dermed gøre en konkret og positiv forskel for omverdenen er noget af det, Lone Kørnøv sætter allermest pris på ved sin arbejdsplads. Derfor hilser hun det fx også varmt velkomment, at AAU har indført en ny forskningsindikator, hvor impact og bæredygtighed er integrerede parametre, som forskningen bliver målt på.

”Det viser, at det ikke kun handler om at skabe ny viden, men også om at sikre, at den nye viden gør en reel og positiv forskel for samfundet og de generationer, der følger efter. Som forskere og universitet tilegner vi os ny viden og skaber nye indsigter gennem forskningen, der gavner samfundet. Ikke bare som en personlig præstation eller intellektuel triumf. Vi skal tilstræbe at være såvel excellente som relevante,” fastslår Lone Kørnøv.

Hun mener, at forskningslandskabet omkring AAU har ændret sig meget gennem årene. Mens Lone Kørnøv glæder sig over, at det øgede fokus på, at forskningen skal have samfundsmæssig impact, er hun mere bekymret for konsekvenserne af den hårde konkurrence, der præger universitetsverdenen. Individualiteten dyrkes, og den fælles indsats er trådt i baggrunden, mener hun.

”Jeg kan godt blive bekymret for vores unge kolleger, som alle sammen bliver målt benhårdt. De oplever virkelig slagsiden af konkurrencen. Hvis vi også i fremtiden skal have nogle dygtige og motiverede forskere med integriteten, etikken og autonomien i behold, så skal vi virkelig støtte op om dem ude i miljøerne,” lyder hendes opfordring.

Her har de ældre forskere, og især dem med ledelsesansvar, en særlig forpligtelse, mener Lone Kørnøv:

”Med rang følger ansvar. Med den udvikling, vi ser i universitetsverdenen, så fordrer det, at vi som ældre – og ledere – kan sætte os selv lidt til side til fordel for fællesskabet,” tilføjer hun.

Som forskningsgruppeleder er Lone Kørnøv selv meget bevidst om at være et godt eksempel for de yngre forskere. Samtidig er hun optaget af at skabe nogle gode fællesskaber, som de yngre forskere kan tegne sig selv ind, og som understøtter deres udvikling.

Mere bureaukrati og kontrol

En anden central udvikling, som præger universitetet, og som Lone Kørnøv gerne vil have vendt, er de øgede administrative krav, som forskerne møder i hverdagen. Krav, der både kommer udefra og fra universitetet selv.

”Vi var til institutseminar for nylig, hvor vi blev bedt om at forestille os vores eget institut om 25 år. I min gruppe lavede vi overskriften ’Institut for Bæredygtighed og Planlægning er som autonomt universitet blevet anerkendt globalt for at have genetableret tilliden og reduceret den bureaukratiske kontrol’. Jeg siger dig, det gav genklang,” fortæller Lone Kørnøv.

Hun så gerne, at AAU tog et opgør med bureaukrati og kontrolmekanismer og lod forskerne udføre deres forskning med den fritid og fleksibilitet, som de har brug for. Det, mener Lone Kørnøv, ville både føre til endnu bedre resultater og en sundere arbejdspladskultur:

”Tillid fremmer kreativitet og innovation. Overdreven kontrol kvæler de initiativer og den nysgerrighed, som forskningen lever af,” fastslår hun.

AAU’s nye rejseregler er et godt eksempel på noget af det bureaukrati, som AAU selv har indført, og som Lone Kørnøv mener, er overflødigt. Reglerne kræver, at alle rejser på mere end syv dage skal godkendes af to ledelseslag, og det medfører en masse administrativt arbejde for den enkelte forsker.

”Som medarbejder er det svært ikke at se reglerne som et udtryk for mistillid. Der er så mange gode og dedikerede mennesker på det her sted, og for mig at se giver det ikke mening at udrulle sådanne regler over hele universitetet på grund af en enkeltsag,” siger Lone Kørnøv.

Direkte adspurgt hvilke ønsker hun har for jubilaren AAU, svarer professoren netop mindre bureaukrati og mere tid til fordybelse. Og hun vender tilbage til ønsket om mere fællesskab og mindre fokus på de individuelle præstationer.

”Universitetet er en del af mig. Det er på mange måder som et langt ægteskab, og derfor ligger det mig meget på sinde, hvordan vi udvikler os fremover, så vi bliver ved med at være et rigtig attraktivt universitet for talenter og stor forskning, der gør en forskel.”