Nyhed
Ny alliance vil forlænge levetiden på elektronik i Danmark
Lagt online: 11.03.2025

Nyhed
Ny alliance vil forlænge levetiden på elektronik i Danmark
Lagt online: 11.03.2025

Ny alliance vil forlænge levetiden på elektronik i Danmark
Nyhed
Lagt online: 11.03.2025
Nyhed
Lagt online: 11.03.2025
Af Susanne Togeby AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Miljøstrategisk Årsmøde
En ny dansk alliance vil arbejde for, at det bliver billigere og mere attraktivt at reparere frem for at udskifte elektronik. Alliancen skal bygge på samarbejde mellem universiteter, producenter, detailhandel, kommuner, affaldsselskaber og NGO’er i Danmark.
Alliancen vil arbejde for at gøre det nemmere og billigere for forbrugerne at få repareret deres produkter og få bedre information om produkternes holdbarhed og reparationsmuligheder. Inspireret af internationale eksempler som det franske indeks for holdbarhed og reparérbarhed, ønsker alliancen at fremme lignende initiativer i Danmark. Samtidig skal indsatsen styrkes på tværs af landegrænser for at skabe større gennemslagskraft.
Lektor Michael Søgaard Jørgensen fra Institut for Bæredygtighed og Planlægning repræsenterer Aalborg Universitet i den kommende alliance. Han siger:
”Alliancen kan være med til at sætte fokus på, at EU’s regler om produktlevetid bliver implementeret ordentligt i Danmark. Samtidig kan vi hente inspiration fra Frankrig og Sverige, hvor de allerede har erfaringer med at give tilskud til reparationer. Og så kan Alliancen sætte fokus på affaldsselskabers og kommuners erfaringer med at understøtte reparation og genbrug på trods af, at dansk lovgivning gør det vanskeligt.”
Ifølge Michael Søgaard Jørgensen er der mange restriktioner for, hvad kommuner og affaldsselskaber må gøre, når produkter er blevet kasseret og er blevet til affald, og de må ikke selv stå for at reparere. Kommuner og affaldsselskaber spiller derfor mere en understøttende rolle i at fremme reparation og genbrug – for eksempel ved at stille plads til rådighed på genbrugsstationer – og det kræver både kreativitet og videndeling at finde løsninger.
Helt konkret kan alliancen hjælpe til at gøre det lettere for forbrugerne at vælge holdbare elektriske produkter ved at inspirere til:
Aalborg Universitets rolle i alliancen
Ønsket om at danne en alliance udspringer af en konference på Aalborg Universitet 25.-26. februar 2025. Aalborg Universitet bidrager med forskning i cirkulær økonomi og produktlevetid. Det sker blandt andet gennem: