Spring til indhold
Forside

Nyhed

Specialeafhandling: energireduktion i overgangen fra naturgas til fjernvarme

Lagt online: 20.06.2022

Jens har netop færdiggjort sit speciale på uddannelsen i Sustainable Cities. I specialet har han fokus på det store potentiale for energireduktion hos almindelige husstande i overgangen fra gasfyr til fjernvarme. Specialet kan danne grundlag for udarbejdelsen for en ny varmeplan i Greve Kommune.

Nyhed

Specialeafhandling: energireduktion i overgangen fra naturgas til fjernvarme

Lagt online: 20.06.2022

Jens har netop færdiggjort sit speciale på uddannelsen i Sustainable Cities. I specialet har han fokus på det store potentiale for energireduktion hos almindelige husstande i overgangen fra gasfyr til fjernvarme. Specialet kan danne grundlag for udarbejdelsen for en ny varmeplan i Greve Kommune.

Af Sidse Lund Østergaard, Institut for Planlægning

Jens Andersen har en bachelor i By-, Energi- og Miljøplanlægning, og har netop afleveret speciale på kandidatuddannelsen i Sustainable Cities. 

I sit speciale har han arbejdet med omlægning af vores varmesystem - et højaktuelt emne i samfundet i dag. Flere skal fra naturgas til fjernvarme – og i overgangsfasen er der stort potentiale for at reducere vores energiforbrug. Data fra Jens' speciale kan bidrage til udarbejdelsen af en ny varmeplan i Greve Kommune.

Udskiftning af gasfyr i Greve Kommune

Fokus i Jens' speciale er vores afhængighed af naturgas. En fossil gasart, vi bruger til opvarmning af vores boliger, som efter krigen i Ukraine er blevet et endnu mere højaktuelt samtaleemne. For hvordan kan vi frigøre os fra naturgas og på én og samme tid sætte skub i den grønne omstilling og frigøre os af russisk gas?

"Kommunerne har et stort fokus på at få udskiftet gasfyr og overgå til fjernvarme. Selve forbrugssiden har fået mindre fokus. Men kan vi i overgangsperioden arbejde med at nedbringe vores energiforbrug, kan vi spare en masse CO2-udledninger i mellemtiden,” forklarer Jens.

”Jeg har netop overleveret data fra mit speciale til Greve Kommune. Disse data kan nemlig bidrage til udarbejdelsen af en ny varmeplan, som har fokus på at nedbringe energiforbruget i overgangsperioden fra gasfyr til fjernvarme,” supplerer han.

Job før dimission

Allerede før dimission har Jens haft udsigt til sit første fuldtidsjob. ”Jeg skal arbejde som projektleder hos Gate21 – et partnerskab for grøn omstilling mellem kommuner, regioner og forsyningsselskaber,” smiler Jens. Jens fik jobbet, fordi han under studiet har været på virksomhedsophold i organisationen. ”Herefter ansatte de mig i et studiejob, og nu et fuldtidsjob,” tilføjer Jens. Studiejobbet og specialet har suppleret hinanden godt ifølge Jens. Han oplevede nemlig, at han kunne bruge data fra jobbet i specialet – og at han kunne anvende sin teoretiske viden i praksis den anden vej.

Ingeniør i By-, Energi- og Miljø

Jens' bacheloruddannelse i By-, Energi- og Miljøplanlægning er en bred ingeniøruddannelse med fokus på samfund og klima. Uddannelsen kan læses på AAU i både Aalborg og København.

På overbygningen i Sustainable Cities kan man specialisere sig i det område, der interesserer en mest. Læs mere om uddannelserne her.

By-, Energi- og Miljøplanlæging

Sustainable Cities (København)