Spring til indhold
Forside

Nyhed

Studerende bidrager til bæredygtighed med innovative kommunikationsprodukter

Lagt online: 04.07.2024

Hvordan kommer man i gang med bæredygtighedsrapportering? Det har de studerende i Environmental Management og Sustainable Science udviklet en række innovative værktøjer til, herunder dialogkort til biodiversitetsrapportering og websites til bæredygtighed i sundhedssektoren.

Tekst: Tanja Sørensen, AAU Kommunikation og Public Affairs.

Kommunikationsprodukter skal understøtte forskellige sektorer 

Som en del af deres afgangsprojekter har de studerende undersøgt bæredygtighed i forskellige sektorer og udviklet kommunikationsprodukter, der gør en reel forskel. Disse produkter er designet til at fremme bæredygtig praksis og understøtte arbejdet med ESG og bæredygtighedsrapportering i virksomheder og organisationer.

For at skabe disse værktøjer har de studerende anvendt viden fra deres uddannelse i Environmental Management og Sustainable Science. Uddannelsen er designet til at tackle samfundsmæssige udfordringer i forhold til bæredygtighed. Det har også været omdrejningspunkter for de studerende, når de har skullet identificere forskellige behov på tværs af sektorer og derudfra udvikle løsninger, der er både innovative og brugervenlige.

Dialogkort til biodiversitetsrapportering
Dialogkort til biodiversitetsrapportering

Oversigt over kommunikationsprodukterne

Disse kommunikationsprodukter demonstrerer de studerendes evne til at omsætte komplekse bæredygtighedsteorier til praktiske, anvendelige løsninger, som kan understøtte virksomheder og samfund i deres grønne omstilling.

Om uddannelsen: Environmental Management og Sustainability

Studieprogrammet i Environmental Management og Sustainability Science er designet til at håndtere samfundsmæssige udfordringer i forhold til bæredygtighed. Ved at integrere input fra de sociale og humanistiske videnskaber i studiet af planlægning og ingeniørvidenskab fokuseres der på, hvordan virksomheder, regeringer og andre organisationer kan støtte bæredygtig udvikling på en økonomisk effektiv og socialt acceptabel måde.