Nyhed
Studerende rådgiver polsk varmeværk til 100% vedvarende energi inden 2030
Lagt online: 06.03.2025

Nyhed
Studerende rådgiver polsk varmeværk til 100% vedvarende energi inden 2030
Lagt online: 06.03.2025

Studerende rådgiver polsk varmeværk til 100% vedvarende energi inden 2030
Nyhed
Lagt online: 06.03.2025
Nyhed
Lagt online: 06.03.2025
Af Susanne Togeby, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Colourbox
EU udfaser kulminer i 2030 og ønsker samtidig, at vi skal være mindre afhængige af import af energi fra lande uden for EU. Varmeværker i EU kan derfor regne med at se frem til flere afgifter på brugen af fossile brændstoffer. Dette er en udfordring for Polen og flere andre lande, som i høj grad benytter fossile brændstoffer til produktion af fjernvarme.
Men udfordringen er ikke umulig. Det viser beregninger, som Amalie Charlotte Hansen har lavet som led i sin uddannelse Sustainable Energy Planning and Management (energiplanlægning) på Aalborg Universitet. Analysen, som hun har udført i samarbejde med det polske varmeværk MPEC i Ostróda dokumenterer, at det økonomisk er muligt for varmeværket at omstille deres varmeproduktion til 100% vedvarende energi. Amalie har undersøgt, hvilke uudnyttede energipotentialer der er i Ostróda i Polen, og hvordan varmeværket MPEC kan udnytte disse. Hun fortæller:
”Jeg har opstillet et scenarie der viser, at en 100% vedvarende varmeproduktion er mulig. Samfundsmæssigt har det stor betydning at MPEC Ostróda får omstillet sig. Det handler både om lokalt at passe på miljøet, og at samfundet kan få billig varme. Derudover er MPEC de første, som forsøger sig med en 100% vedvarende varmeproduktion i Polen, og derfor vil de sandsynligvis kunne skubbe andre i den samme retning.”
Amalie har samarbejdet med fjernvarmeværket MPEC som led i sit praktikophold hos den rådgivende ingeniørvirksomhed Artelia. Under praktikopholdet har hun løbende været i tæt dialog med de ansatte på MPEC, fortæller Amalies vejleder på Aalborg Universitet, Anders N. Andersen:
”Denne dialog har været afgørende for, at MPEC vil tilpasse deres planlægning til resultaterne af hendes analyser. Det har givet dem en meget vigtig forståelse af, hvorledes store varmelagre er med til at skabe en vigtig fleksibilitet for at kunne udnytte mulighederne i elmarkederne.”
Fjernvarmeværkerne spiller en stor rolle i omstillingen til vedvarende energi i Polen, fordi fjernvarme er så udbredt, fortæller Amalie. Ved at få fjernvarmesektoren omstillet til vedvarende energi, reduceres det samlede miljøaftryk, og vi rykker et skridt tættere på EU’s klimamål.
Om undersøgelsen
Amalie Charlotte Hansens analyse består af:
Amalie Charlotte Hansen har foruden MPEC samarbejdet med DBDH (Danish District Heating and Cooling Export Organization) og VEKS (Vestegnens Kraftvarmeselskab) under sit praktikophold hos den rådgivende ingeniørvirksomhed Artelia.
Amalie Charlotte Hansen læser på uddannelsen 'Sustainable Energy Planning and Management' (energiplanlægning). Uddannelsen fokuserer på samfundets energibehov, bæredygtighed, miljø og økonomi.