Nyhed
Studerende tog på studietur til London og blev inspireret til at skabe sunde gader i Danmark
Lagt online: 08.05.2024

Nyhed
Studerende tog på studietur til London og blev inspireret til at skabe sunde gader i Danmark
Lagt online: 08.05.2024

Studerende tog på studietur til London og blev inspireret til at skabe sunde gader i Danmark
Nyhed
Lagt online: 08.05.2024
Nyhed
Lagt online: 08.05.2024
Af Susanne Togeby, AAU Kommunikation og Public Affairs.
Fotos: Laura Viktor Andreassen. Billedet øverst viser Maja og Laura i London sammen med grundlæggeren af healthy streets, Lucy Saunders.
Maja Malmstrøm Wiellersen og Laura Viktor Andreassen vil gerne have healthy streets, sunde gader, i Danmark. Konceptet handler om at skabe mere attraktive og bæredygtige byer, hvor alle har lyst til at være. Der er 10 kriterier for at skabe bedre gadeoplevelser som for eksempel et sted at hvile sig, ren luft, mindre støj og gode muligheder for at gå eller cykle.
De to studerende, som snart er færdiguddannede byplanlæggere, tog på studietur for at forstå visionerne og se Londons udvikling med egne øjne.
Se Majas og Lauras billeder af gader i London, der er designet ud fra principperne om healthy streets:
”At opleve Healthy Streets og møde grundlæggeren, Lucy Saunders, har været meget inspirerende. Vi vil helt vildt gerne tage det her britiske koncept op og vise byplanlæggerne, at vi sammen også kan skabe sunde gader i Danmark”, siger Maja.
Healthy Streets adskiller sig fra traditionel byplanlægning ved i højere grad at møde menneskers behov for en tryg, behagelig og fysisk aktiv oplevelse i byen. Og så er der ekstra fokus på at arbejde sammen på tværs af fagområder for at belyse forskellige vinkler af byplanlægningen. Det giver et bedre og mere gennemarbejdet resultat, fortæller de to studerende.
Laura og Maja fortæller, at deres speciale udspringer af interessen for både bydesign, bæredygtighed og folkesundhed. Sunde gader lægger op til, at vi kan mødes på andre måder, end vi er vant til, og være mere aktive, når vi transporterer os. De to studerende vil gerne se flere af os komme ud af bilerne og ind i gadebilledet, fordi det både gør os sundere og er bedre for klimaet.
”For mig er det i nutidens samfund indiskutabelt, at man forholder sig til bæredygtighed. Hvis vi skal forestille os det bedste for en by, så er det med bæredygtige øjne at få flere biler ud af byen. At skabe byer, hvor folk kan komme ud og bevæge sig og bruge bylivet mere. Vi kan se, at mange har det svært og fx kæmper med overvægt eller psykisk sygdom, og det vil vi gerne gøre noget ved,” forklarer Laura.
Som eksempel nævner hun også ældre mennesker, som føler sig alene i deres lejlighed, men ikke kan overskue at gå hen til parken. Hvis der er en bænk lige uden for døren, hvor der er rart at sidde, kan de føle sig som en del af bylivet og måske lidt mindre ensomme.
Maja og Laura ved godt, at det ikke bliver nemt at ændre folks vaner.
”Der er helt sikkert en kæmpe udfordring med borgernes vaner og adfærd. Men jeg tror også, det skyldes, at planlægningen gennem mange år har været på bilernes præmisser. Vi skal lige så langsomt få folk til at forstå, at der er nogle andre dynamikker, som skal vise vejen for, hvordan vi designer byer fremover,” påpeger Laura.
Konceptet er fleksibelt, fortæller Maja, og det betyder ikke, at der slet ikke må være biler i byen. Man kan sagtens gennemføre ændringer i mindre skridt og arbejde med at skabe sunde gader i de områder, hvor det giver mening i forhold til folks vaner og ønsker.
Begge er enige om, at det har stor betydning, hvordan ændringerne bliver indført. Det skal ikke ske for pludseligt, og borgerne skal inddrages i planlægningen.
Maja og Laura arbejder sammen med Odder Kommune i deres specialesemester. Kommunen vil gøre sundhed nemt, og "Healthy Streets" kan hjælpe med at skabe mere aktiv transport og et bedre byliv.
Maja og Laura har konkret kigget på, hvordan Holsteinsgade kan redesignes for at fremme sundheden. Her kan du se deres billeder af, hvordan gaden ser ud nu, og hvad de har fokus på:
Maja og Laura har undersøgt Holsteinsgade og har lavet flere forslag til at gøre gaden bedre. Som gaden ser ud nu, scorer den kun 23 ud af 100 på Healthy Streets' sundhedsskala, men de har lavet en plan, der kan hæve den score til 70 ud af 100!
Maja og Larua vil præsentere kommunen for et endeligt forslag efter deres eksamen i juni. Ideerne, som de håber at kunne få kommunen til at overveje, er:
og anlæg af helleanlæg, vejbump eller lignende, der kan være nødvendige for at nedsætte hastigheden.
så det er synligt for enhver, at der er cyklister på vejen, og cyklisterne får plads.
evt. med hævede flader, så det bliver lettere og mere trygt at krydse vejen.
som bænke, halvmure og stole.
i form af plantekasser, træer eller buske.
for forskellige typer af cyklister.
så nuværende ujævnheder og huller udbedres - taktil belægning kan anlægges samtidig for at hjælpe synshandicappede.
Laura og Maja drømmer om, at samarbejdet kan være et springbræt ud til alle kommuner i Danmark. Som en del af specialet udvikler de både en plakat og en håndbog til, hvordan kommunerne mere generelt kan fremme folkesundhed gennem planlægning.
Laura Viktor Andreassen og Maja Malmstrøm Wiellersen læser begge til byplanlæggere på uddannelsen Urban, Energy and Environmental Planning med specialisering i Urban Planning and Management.
Kontakt